Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

Vandring -  Langs kysten og i bjergene

Med dansk rejseleder

Denne tur er for dig, som gerne vil ned at opleve de helt fantastiske landskaber, som denne tur byder på, og som samtidig vil have trygheden og det sociale ved at rejse i en gruppe. Med dansk rejseleder skal du bare "følge med", og få oplevelserne serveret. Udover den danske rejseleder vil der også være sydafrikansk - engelsktalende - guide med på vores vandring. Langs kysten overnattes der i "tented camps" og på en lodge, mens der i bjergene overnattes på hoteller. Bagagen bliver transporteret, så du selv kun skal gå med en let rygsæk. Alle steder er der dobbeltværelse og eget toilet og bad i forbindelse med værelset. Alle overnatninger på vandreturene indeholder morgen- og aftensmad samt en madpakke med på turen. I Durban og i Underberg/sydlige Drakensberg overnattes enten på B&B eller hotel, disse dage er aftensmad ikke inkluderet.

 

6 - 12 deltagere, 16 dage. Afrejse efter aftale. 

Vandring Kysten og Drakensberg NyKlik og se kortet i stort format

Vandring langs kysten

       

Dagsprogram

 

Dag 1 - 2: Denne tur starter med en flyvetur til Durban. Vi lander midt på eftermiddagen og skal bare slappe af resten af dagen. Heldigvis er der ingen tidsforskel, så  allerede næste dag er vi friske.

Wild Coast

Dag 3: Idag går det mod Wild Coast, syd for Durban. Kyststrækningen i det tidligere homeland Transkei kaldes for Wild Coast. Landskaber med både kysten og de mange bløde bakker afbrudt af store klipper er utrolig smukt. Her skal vi vandre langs kysten i 5 dage.  

Dag 4 - 8: Det er på strækningen mellem Port Edward og Port St. Johns, at hiken foregår. Der vandres mellem 10 og 19 km om dagen. De korteste stræk har det hårdeste terræn. Der er ingen dage, som er meget hårde. Udover den danske rejseleder vil der også være en sydafrikansk guide med på turen - både til at finde vej og til at fortælle om dyre- og fugleliv, landskabet og livet langs Wild Coast.

Hvis der efter dagens vandring er flere kræfter, er der mulighed for fx. at fiske, kigge på fugle, snakke med de lokale eller tage en tur i kajak op ad af floderne. 

Turen slutter i Port St. Johns, hvor der er en ekstra overnatning.

       

Det sydlige Drakensberg/Lesotho

Dag 9: Så går det videre mod den sydlige ende af Drakensberg, 3 - 4 timer i bil, så her har vi chancen for at hvile benene. Vi kører ud af Eastern Cape og ind i KwaZulu Natal igen. Der er store forandringer i landskabet, men det er stadig lige smukt. Vi bor på B&B og går ud og spiser i Underberg til aften. Der er mulighed for en kort vandretur om eftermiddagen i området omkring Underberg.

Dag 10: Vi tager en heldags vandretur her i det smukke og kølige Drakensberg.  6-7 timers vandring.

Dag 11: Nu fortsætter vi op mod den nordlige ende af Drakensberg, så idag bliver det også en 3-4 timers køretur. Vi skal lidt ned ad bjerget for at komme nordpå, og bagefter ind mod bjerget igen - bare længere mod nord.

 

Vandring i bjergene - Drakensberg

       

Bjergene og langs kysten - Blomsterhav - Drakensberg

Det nordlige Drakensberg

Dette er også den højeste del af bjergkæden. Her står den på endnu mere vandring - denne gang i 3 dage. Som sagt er Drakenberg en bjergkæde, som ligger ind mod grænsen til Lesotho, og som har flere toppe omkring 3000 m over havet. "Amfiteateret" hedder højdepunktet på denne tur, det er en af de højeste toppe i bjergkæden, som er en del af Ukhahlamba World Heritage Site (Verdensarv). Amfiteateret er kendt for sine fantastisk flotte udsigter og meget dramatiske landskab. En 1000 m høj mur af basalt, der rejser sig over Tugela-dalen og op til Lesotho-plateauet, næsten 5 km lang og næsten total symmetri. Igen et ufatteligt smukt område - denne gang bjergrigt og med sin meget insisterende natur, som ikke lige lader sig flytte, om som bliver husket længe efter hjemkomsten.

Afrikas højeste vandfald Tugela Falls på 948 m (verdens næsthøjeste vandfald) går fra toppen af Amfiteateret til  Royal Natal National Park nedenfor. Det højeste punkt på denne strækning er Mont-Aux-Sources på 3283 m. Vi er her i det sydafrikanske forår, så der er god mulighed for at se deres flotte forårsblomster.

Dag 12: Vandring fra Cavern Berg Hotel til Witsies Mountain Lodge. Ca. 15 km.

       

Dag 13: Vandring fra Witsies Mountain Lodge til toppen af Amfiteateret og retur. 2 x 8 km. Turen opad er stejl og kan være hård, men ikke teknisk svær. Tag det i dit eget tempo, så skal du nok komme op.

Dag 14:  Vandring fra Witsies Mountain Lodge til Royal Natal National Park. 11 km let vandring, og lift tilbage til Cavern Berg Hotel. Alle 3 dage er igen med sydafrikansk guide. 

Dag 15: Idag går turen mod Johannesburg. En køretur på ca. 3 timer. I aften er der afrejse fra Sydafrika

Dag 16: Ankomst til Danmark

Pris

Fra 19.500 kr/person i 16 dage. Beløbet dækker flybillet, transport og alle overnatninger samt de fleste måltider. Tillæg for enkeltværelse: 2.800 kr.

Depositum på  9.000 kr/person betales ved tilmelding. Det resterende beløb betales senest 2 måneder før afrejse.