fbpx

Mandela på Robben Island

Fængsel
I fængsel

ROBBEN ISLAND

Efter retssagen i Pretoria, hvor Nelson Mandela og flere af hans venner fra ANC idømmes livsvarigt fængsel, går turen til Robben Island i lastrummet af en flyver. Han er her sammen med Walter Sisulu, hans gode ven fra ungdomstiden, som fik ham ind i ANC. Ahmed Kathrada – et medlem af den indiske pendant til ANC, og som arbejdede tæt sammen med ANC. Herudover var det Govan Mbeki – far til Thabo Mbeki, som blev præsident efter Mandela. – Andrew Mlangeni, Billy Nair, Elias Motsoaledi, Raymond Mhlaba and Denis Goldberg, en hvid sydafrikaner, som var imod apartheid.

Mandelas-celle-af-Thomas-Berg-flickr.com
Mandelas-celle-af-Thomas-Berg-flickr.com

UMKHONTO WE SIZWE

Alle havde de været aktive i Umkhonto we Sizwe, den militære del af ANC. I fængslet placeres de i en fløj for sig selv, da politiske fanger ikke må blandes med de almindelige fanger. Og selv i fængslet er der forskel på behandlingen i forhold til hudfarve. Indere og hvide får lange bukser, mens de sorte må nøjes med shorts. Indere og hvide får sokker, de sorte må gå i sko uden sokker. De hvide får hvidt sukker i teen, inderne får brunt sukker til teen, mens de sorte må drikke te uden sukker. I alle livets forhold skal man mærke, hvilken race man tilhører.

I de første år har Mandela ret til besøg 2 gange årligt, og han kan modtage 2 breve om året. Dog er der censur på, så mange af de breve han modtager, er lasede sedler, hvor halvdelen mangler. Han kan også skrive breve, men han har ingen ret til at vide, om de bliver afsendt.

ARBEJDET I FÆNGSLET

Arbejdet består dels af at hugge sten i fængselsgården, dels af at bryde kalk. Mandela brugte 13 år ud af de 17 år han var på Robben Island i kalkbruddet. Til sidst lykkedes det ham at få indført at de skulle bære solbriller, så solen og det skarpe lys fra kalken ikke ødelagde deres øjne. Der var stor forskel på de enkelte betjente.

Robben Island
Robben Island

Nogle var meget strenge og mente, at fangerne skulle arbejde hårdt, andre syntes, det var ok, hvis fangerne bare kom ud i kalkbruddet, men sad og snakkede med hinanden. Et par gange var der besøg af fx. Røde Kors eller politikere, som ville se på forholdene. Det var her, at Mandela som talsmand for alle fangerne havde mulighed for at komme med sine klagepunkter. Det kunne godt føre til forbedringer, fx. var det sådan et besøg, at sorte fanger fik lov til at få lange bukser. Ragede man uklar med en betjent kunne man blive straffet. Straffen var enten at få frataget nogle af sine måltider eller at få nogle dage i isolation.

BCM

I 1970erne begynder der også at komme politiske fanger til Robben Island fra BCM – Black Consciousness Movement. Det var en organisation, som blev dannet da ANC og PAC var blevet forbudt. Formålet var at skabe en bevidsthed blandt de sorte om, at de var lige så meget værd som de hvide. Når de sorte gennem skolen fik at vide, at hvidt var bedst, mistede de selvtillid og blev underdanige overfor de hvide. Her kom BCM ind som et modstykke.

STEVE BIKO

Det skabte nogle unge mennesker, som gik meget hårdt til værks mod de hvide – dog stadig ikke voldeligt. Deres leder Steve Biko endte i fængsel og døde efter tortur i 1977. Sangeren Peter Gabriel har skrevet en sang om Steve Biko, som du kan høre her. Da Mandela møder disse mennesker fra BCM i fængslet, opdager han, at de fleste er imod ANC. I deres øjne er ANC alt for fredelig en organisation, som ikke rigtig rykker ved noget. Mandela glæder sig over, hvordan de svarer igen, når de hvide betjente er efter dem, og efterhånden som han får lært dem mere om ANC, får han hvervet flere nye medlemmer. Samtidig får han ny viden om hvad der er sket i verden siden han kom i fængsel.

Udsigt til Robben Island fra Table Mountain
Udsigt til Robben Island fra Table Mountain

Det var fx. først 3 år efter at Mozambique var blevet selvstændigt, at Mandela fandt ud af det. Det var nemlig heller ikke tilladt at læse aviser eller på anden måde at få adgang til viden om hvad der skete i verden udenfor Robben Island. Men det var faktisk muligt at studere. Flere af ANCs fanger læste universitetsfag mens de sad i fængslet. Det var især fag som historie, jura og økonomi.

I 1982 – mens Botha er præsident – flyttes Mandela og 3 andre politiske fanger pludselig til Pollsmoor fængslet i Cape Town. Botha tager en samtale med Mandela, som er meget afdæmpet. I første omgang er Mandelas mål kun at samtalen skal lede til flere samtaler, og at Botha skal opleve, at han ikke er så farlig, som Botha og regeringens propaganda fastslår. Dette bliver begyndelsen til enden på fængselsopholdet….