Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

Cape Town og omegn

Dag 1

Afgang fra København

Cape Town

Dag 2 - 6

Ankomst til Cape Town og herefter fire hele dage i Cape Town til fri afbenyttelse.

Der er god tid til både at komme på Cape Point, Table Mountain, Botanisk Have i Kirstenbosch, Robben Island. Tag en tur til havnen, Waterfront, Gå i parker, shop amok, kom ud at spise og nyd bylivet. Turen kan gøres præcis så aktiv eller afslappet, som du har lyst til. Du kan køre i bil til Cape Point, eller du kan leje en cykel. Du kan tage en kajaktur i Simons Town på vejen til Cape Point og se pingviner, du kan selv vandre op ad Table Mountain eller køre med Cable Car. Cape Town er en  helt usædvanlig godt beliggende by, og der er virkelig muligheder for på samme tid at nyde både naturen og bylivets glæder.

Du bor i en lejlighed direkte ud til Atlanterhavet i bydelen Seapoint. Det er i gå-afstand til Waterfront, som er havne- og butiksområdet i Cape Town.

Ferie Cape Town - Oversigtskort

          

Franschhoek

Dag 7 - 9

Kør til Franschhoek. Det er en kort køretur på kun lidt over en time, men du når at se forandringen i landskabet. Du kommer godt ud i vindistrikterne og kan nyde både bjergene, vinmarkerne og de flotte gamle vingårde. Franschhoek ligger rigtig smukt i en dal med bjerge hele vejen rundt. Du bor i en dejlig hytte med eget køkken og supergod terrasse på en vingård. Enten kan du selv lave mad, eller du kan gå ud at spise. Der er rigtig mange gode restauranter i byen, og masser af god vin. Der er mulighed for at lave vandreture i bjergene med fantastiske udsigter, eller du kan tage på vinsmagning rundt til diverse vingårde. Enten kører du selv, eller der er også organiserede ture. Bl.a. kan du tage på en tur, hvor du cykler rundt til 3 vingårde. Det er skønt at komme rundt mellem vinmarkerne på cykel og virkelig mærke landskabet.

 

Ferie Cape Town og omegn - Franschhoek

 

De Hoop Nature Reserve

Dag 10 - 12

Nu går turen videre til De Hoop Nature Reserve. Det er en køretur på små 3 timer. Hvis du ikke kom op at vandre i bjergene i Franschhoek, så får du nu en virkelig flot køretur op over dem med udsigt ned til Franschhoek i dalen. Herefter fortsætter turen til De Hoop, som er et meget specielt naturområde. Det ligger ud til kysten med store vandreklitter de sidste 5 km før havet. Bevoksningen i området er fynbos, som er en slags lyng. Den slags beplantning findes kun i et lille område af Sydafrika og ingen andre steder i verden. Jorden er meget næringsfattig, og det gør at der kommer et væld at forskellige små blomster. Der findes Bontebuck, zebra og forskellige andre antilopearter i området, men ingen rovdyr. Tag på nogle af de guidede ture i bil, til fods eller på cykel. Der er kun en enkelt lodge, men den er rigtig charmerende - i gammel hollandsk stil. Og restauranten er rigtig god. Du får morgen- og aftensmad på lodgen.

          

          

Mountain Zebra I De Hoop, foto af Bernard Dupont, flickr.com

          

 

Hermanus

Dag 13 - 15

Næste stop er Hermanus. Turen går via Bredasdorp, hvorfra du kan tage en afstikker til Cape Agulhas, som er det sydligste punkt i Afrika. Det er meget forskelligt fra Cape Point, som ligger for enden af en odde. Cape Agulhas er et punkt på kysten, som buer og er fuld af klipper, men ellers ikke iøjenfaldende. Hermanus er især kendt som det bedste sted at se hvaler. Fra april til november kommer hvalerne helt tæt til kysten, og du kan se dem fra land, eller du kan tage på en sejltur. Der er smukke vandre- og cykelture langs kysten, og masser af gode restauranter. I bor på 4-stjernet B&B, hvor morgenmaden er inkluderet.

Dag 16

Formiddagen kan bruges i Hermanus, men ellers er det kørsel tilbage til Cape Town, aflevering af bilen og med flyveren hjem. Kør via Bettys Bay og se pingviner og nyd den fantastiske udsigt, når vejen fortsætter langs kysten. 

Dag 17

Ankomst til Danmark.

          

Ferie Cape Town - Hvalhale

          

          

Kontakt os

[X]

Ring til mig