Terms & Conditions

We have Recently updated our Terms and Conditions. Please read and accept the terms and conditions in order to access the site

Current Version: 1

Privacy Policy

We have Recently updated our Privacy Policy. Please read and accept the Privacy Policy in order to access the site

Current Version: 1

Silvermine

21/05/2019

Nu skal det handle om en af de allersmukkeste steder omkring Cape Town - nemlig Silvermine. Udover at her er smukt, så er her også ganske fredeligt, og her er virkelig spændende botanik også.

Silvermine - Udsigter og planteliv

 

Table Mountain er en del af en højderyg, som fortsætter ud mod Kap det gode Håb. Omkring halvvejs ligger Noordhoek, hvor jeg plejer at bo, når jeg er i området omkring Cape Town. Mens Noordhoek ligger nede, og ud til Atlanterhavet, så ligger Silvermine på toppen af højderyggen, så her er fantastisk udsigt - både mod Atlanterhavet og mod Det Indiske Ocean.

Udsigt fra Silvermine af Paul Scott, flickr.com

Udsigt fra Silvermine af Paul Scott, flickr.com

Er her sølv?

Navnet Silvermine er faktisk rigtig misvisende. Tilbage i årene 1675 - 1685, dvs. ikke så længe efter, at hollænderne var ankommet i 1652, gravede man efter sølv i området, som idag hedder Silvermine. Man fandt dog ikke noget sølv, men navnet hænger stadig ved. I 1898 blev der bygget et reservoir på stedet. Vandet herfra blev brugt som vandforsyning i Kalk Bay øst for Silvermine, som dengang var en lille flække. Idag har Kalk Bay anden vandforsyning, og reservoiret bruges kun til at vande en golfbane med.

Silvermine - flere udsigter

 

Vandreture

Der er en kort vandrerute rundt om reservoiret, men der er også et lidt større loop på ca. 6 km. Dette loop går lidt op i højden, og det er her, at de gode udsigter er. Mindst lige så gode som fra Table Mountain, her er bare kun omkring 1 % af de turister, som der er på Table Mountain. Så her er forholdsvis fredeligt. Samtidig er området smækfyldt med protea, Sydafrikas nationalblomst og forskellige Fynbos - den specielle lyng-art, som kun findes i et lille område i den vestlige del af Sydafrika.

Silvermine - flere udsigter

 

Silvermine er et sted, som du sagtens kan besøge på egen hånd. Du kan have madpakken med og sidde og nyde livet ved søen, eller du kan tage vandreturen så langt du vil.

På min tur "Cape langs Kysten", tager vi Dominic - den ene af mine yndlingsguider med og får fortalt meget levende om dyre- og plantelivet, historie og om alverdens andre ting i Sydafrika. vi bruger en hel dag i området, så der er god tid til at nyde livet ved søen bagefter. Tag badetøjet med. Det bliver en fantastisk dag, og jeg glæder mig allerede.

 

Fynbos